Sansningens ÅR - 2020

VIBhouse

Virksomhed for levekunst


Ved Vibeke Sørensen

DAGDRØMME er dræbende

De komplicerer virkelig det gode liv


Har brugt uffattelig meget tid af mit liv med at dagdrømme. I perioder direkte flytte ind i mine egne luftkasteller. Det er simpelthed dræbende at gøre, Det foregår i en forestilt fremtid. Ikke engang en konkret, men en forestilt fremtid. Det vil sige jeg bliver selvforglemt og er helt væk fra det eneste øjeblik, hvor jeg har muligheden for at skabe en bedre fremtid. DET HER NU.


Et andet lag af det, er at jeg forsøger med mine dagdrømme, at forestille mig en form for kontrol over mit liv i fremtiden. Jo mere kontrol jeg forsøger at bringe ind i mit liv. Jo mere mister jeg reelt grebet, fordi jeg igen ikke kan være tilstede i sansningen, i det her nu, og samtidig selvforglemt i mine forestilte fremtidsplaner. Og det værste er, det er dobbelt tab, fordi jeg bliver så skuffet når tårnet ramler, og jeg står tilbage uden andet end mine forestillingers skal.


Igen og igen må jeg tilbage til det her øjeblik, det her åndedræt. Det her liv, der er mit lige nu, og som jeg lige nu kan påvirke i en rigtig retning. Som jeg lige nu kan lægge hjerte og værdi i.


VIBhouse maj, 2020

Der er BRUG for DIG i verden


Mindfulness fjerner ikke problemer.

Har mange års egen mindfulness praksis bag mig. Alligevel har jeg været inde i en periode, hvor jeg arbejdsmæssigt, på arbejde ikke relateret til mindfulness, har oplevet mig intimideret på mit eget kontor af kollega, er blevet råbt af og truet af en anden kollega. Har oplevet bagtalelser og stalking, og nedgørelse. Faktisk tænker jeg, at jeg for første gang i mit liv har oplevet at blive moppet, på en arbejdsplads. Det er ikke sket for mig før, hverken i skolen, på uddannelse eller arbejde. Of lad mig starte med at slå fast. Mindfulness eller ej. Det er ikke OK. 


Men, det er så sket.

Altså livet på livets betingelser. Og mindfulness har ikke beskyttet mig mod at blive virkelig groft behandlet. Men, jeg har kunne stå fast ved mine egne værdier og normer igennem det. Jeg har formået at tale pænt til disse mennesker jeg ser som syge, og har sagt fra på en pæn måde. Har også stille og roligt fundet andre udfordringer jeg glæder mig til at tage fat på.


Men, det er ikke uden konsekvenser psykisk når man oplever så grove ting. Har på grund af mindfulness kunne bringe tingene frem i lyset, så det ikke blot havner i rygsækken, men bliver belyst. Det har dog kostet ufattelige meget energi, og faktisk også selvværd. Uanset hvor meget mindful jeg har været, så har det kostet selvværd. Det mærker jeg især på vej væk.


Men i denne COVID19 tid har der heldigvis været ro til at virkelig kontemplere og lade de helende krafter der findes nuet arbejde for mig. 


Det budskab jeg står tilbage med for mig selv det er: Der er virkelig brug for mere mindfulness, mere klarhed, mere energi, mere kærlighed og heling. Alt det jeg efterhånden så naturligt forbinder mig så dybt med.

Der er så meget brug for det i denne verden.


Derfor uanset hvem du er, og hvad du har været igennem.



DER ER BRUG FOR DIG, dit ægte selv, dine dybere ressourcer. 


VIBhouse, april 2020

Compassion.... det nye, efter mindfulness???


Faktisk mener jeg det kommer ud på et, og er to sider af samme sag.


Hovedpointen er denne: Er det ægte eller betingede ønsker om det gode for andre?


Vi mennesker har brug for den inspiration der findes i fællesskaber. Men, kan vi deltage i et fællesskab når vi kun vil det godt for os selv? Når vi er selviske?


For at kunne have gavn af at tage del i et fællesskab (mindfulness / nærvær) er det nødvendigt at bidrage med "compassion", altså ægte betingelsesløse ønsker om det gode for andre (og sig selv). Det er nemlig også det vi modtager når rammerne er sat rigtig og mindfulness eller oplysning finder sted. Et kærligt rum, hvor mennesker kan vokse til at udvikle deres ægte medfødte potentialer som mennesker.


Når vi er egoistiske eller selviske kan vi ikke modtage eller tage del i fællesskaber. Alle der har nogenlunde erfaring med mindfulness efterhånden, vil nok nikke genkendende til det, at mindfulness er de store egoers klub. Ikke at det grundlæggende er hvad mindfulness er, men sådan bliver det i vid udstrækning anvendt og fortolket i vesten (i grunden faktisk også på trods af vores egen egentlige kulturarv).


Faktisk tror jeg compassion kan være et endnu værre skred i den gale retning mod egoet i den vestlige materielle kontekst. 

Det gik op for mig i dag, at jeg kender mennesker som bruger tid på at være sammen med mig, fordi de tænker at deres materielle goder, og selvbestaltede fornemhed vil smitte af på mig, så "selv jeg" kan blive mere moderigtig og fornem. 

Det har taget mig lang tid og gennemskue hvad problemet er med det. Er det ikke compassion? Ønsket om jeg må blive fin og fornem. og meget moderigtig? Have det fineste hus og mest moderne tøj? Svaret er: Nej, det er diktering, en højst ubehagelig form for måde at være på overfor andre. Der er seriøst ingen der bryder sig om at blive dikteret eller påduttet andres værdier eller normer. 


Nej, ægte compassion er det betingelsesløse ønske om det gode for den anden. Uanset hvad det måtte være. Det er ikke knyttet til noget som helst materielt eller prestige. Det er knyttet til kærligheden og ønsker om andre må leve i kærlighed, være elsket og give og modtage den kærlighed de har brug for.


Så jo, dyrk compassion og mindfulness hånd i hånd. 


Det er i sidste ende egoernes store tab, da de jo aldrig formår en vækst i kærlighed, de formår ikke at give, og kan dermed ikke tage imod det der kræves for menneskelig vækst, så der er al grund til compassion... ægte compassion overfor alle. 



VIBhouse december 2019







Føler du dig presset?

Der er faktisk helt ufattelig mange ting man skal kunne, og man skal have styr på for at få hverdagen til at fungere. Har du også familie og børn er der jo absolut ikke mindre at have styr på. Og så er der selvfølgelig lige det at de fleste har en karriere også....


Prøv lige at mærke efter... hvordan føles det at læse det ovenstående. Har det nogen effekt på din krop. Min påstand vil være de fleste vil kunne mærke ideres krop, at de føler sig presset. 


Du kan modvirke pres og stress med mindfulness. 

Den store gevindst er samtidig at du får kontrollen over dit eget liv helt og fuldt tilbage, fordi du kan priopritere frit efter dine værdier og normer.



2020

Sansningens ÅR - det da det der står, i hver fald i mine øjne.

To arme - to ben

Det så super heldigt, vi har masser af frihed, og bor i en verdensdel med masser af frihed.

Til bevægelse, vores bevægelse

fællesskabs bevægelse

DANS, YOGA, QI GONG

To arme, to ben


To Øjne, To næsebor

Vi kan sidde

Vi kan se

Vi kan sanse

kun her og nu

To øjne, to næsebor

Må solen skinne på din vej

Du kan hjælpe den rigtig godt på vej.

Husk at gå ud og nyde den.


Her kommer mere tekst efterhånden som året skrider frem, og vi forbliver i nuet.



YderligERe

KonTAKT

Vibeke Sørensen

8000 Aarhus C

 

        E-mail: vibekes@vibhouse.dk

Facebook:


VIBhouse - også på facebook